Indtryk fra Skanderborgløbet 2016:
Bedre sent end aldrig er et gammelt visdomsord, som undertegnede også må sande. Men her kommer forskellige indtryk fra løbet i 2016, fastholdt af vor fotograf, Bo Blumensaat.
Vi er klar til at udsende indbydelserne til dette års løb, hvor vi glæder os til at se jer alle. I plejer jo at få dem på den første, officielle forårsdag. Da vi sender dem som B-brev, kan vi ikke garantere for, at de lander hos jer præcis den 1. marts, men vi glemmer ingen. Vi lægger også alt ud på nettet, hvor I også er velkomne til at svare.
Med venlig hilsen og forhåbentlig på gensyn. Niels D.
Flot syn med en del af maskinerne, netop hjemvendt fra prologen linet op på skolens sportsplads - hvad mon pedellen siger til det? Nå, godt, at han ikke så det.
.JPG)
Dette foto lever vist smukt op til vort slogan: Socialt samvær i blå røg.
Og ved dette bord fejlede humøret heller ikke noget.
Også god stemnig og højt humør hos vore norske venner.
Det var også ved dette løb, at vor rutechef, Niels Søborg "sprang ud" som senneps- og remouladestander.
Skanderborgløbet har igennem mange år været mødested for mange af de "gamle" kørere. Her fra, venstre Erik Jensen og Christian Christensen, der begge var store, landskendte navne i sportens "guldalder" tilbage i 60´erne.
Er det kun mig, der kommer til at tænke på de to ældre, vrisne herrer fra Muppet show?
Her flere fotos fra selve løbet:
Der grubles! Morgenduelige, "gamle" jordbanekørere har allerede kastet sig over opgaverne på løbsarket.
Skal den have høj eller lav tænding, far? Ja, Hans, nu må du lige hjælpe Lone, så hun kan være klar til tomgangskonkurrencen, "The Sound of Cubic".
.JPG)
Men ingen panik hos Bo og Karl Erik. Bare lige en sidste finjustering.
Er Lykke mon også ved om ikke at blive finjusteret, så måske opdateret. Det er i hvert tilfælde tydeligt, at han gør sig umage, hvad søren der så end sker.
The Sound of Cubic tiltrækker altid et stort publikum, der glæder sig at høre de gamle maskiner dunke som en Vesterhavskutter.
Henrik Poulsen giver sin fine Zündapp, som flere gange er kåret som løbets smukkeste veteran, en sidste omgang med pudsekluden.
Den genfundne Bro imponerede alle - også vore norske brødre.
Var der noget med nogle "lørdagsturister", der troede, at sådan et sted måtte vi slet ikke komme.
Bo Stukiers Norton: En Classiker! Sådan skal en engelsk maskine bare se ud, så må jeg bære over med, at det ikke er en Triumph.
Der er skønt her, men vi skal jo også videre. Der er jo mange dejlige veje, der venter os endnu.
Og nået til vejs ende fejler appetitten ikke noget.