Dover Kirke:
Kirken er viet til apostlen Sct. Andreas og er bygget den sidste halvdel af det 11. Århundrede. Øm kloster ejede kirken gennem middelalderen, indtil den efter reformationen overgik til Kronen. De næste hundrede år skiftede kirken ejer flere gange. Den hørte i 1767 under Skanderborg rytterdistrikt.
Dover kirke er en stor kirke, der sandsynligvis har været herredskirke i Hjelmslev herred. Sagn og gamle historier fortæller om en hellig kilde ved kirkens sydside, hvor der i dag er parkeringsplads. Selve bygningen, oprindelig romansk stil, bestod fra starten kun af skib og kor. I senmiddelalderen er tilføjet hvælvinger, våbenhus og tårn. Tårnet er bygget som styltetårn men er senere lukket. Kirkemurene er udvendig sikrede mod udskridning af stræbepiller på alle sider.
Inventar: Altertavle og prædikestol er fra ca. 1590.
Tulstrup Kirke
Kirken ligger oven for Knudsøpå den gamle kongevejmellem Skanderborgog Viborg. Prædikestolen er fra o. 1575. Jernkisten i skibets vestende kaldes Grev Gerts brevkiste, ifølge sagnetskulle Grev Gertvære kommet til Tulstrup Kirke med kisten, men hans lejesoldaterkrævede deres løn og kisten blev tømt, derfor lod Grev Gert den stå.
Kirkens døbefont har to engle på kummen, hvilket er usædvanligt for løvefontene i den klassiske type. I den tidlige middelalder kunne dåb kun finde sted i et begrænset antal dåbskirker, som var viet til ærkeenglen Sankt Mikael. I Odense Stift findes 6 Mikaelskirker, som alle ligger en dagsrejse fra det kirkelige centrum, Sanderum. Tulstrup Kirke ligger en lille dagsrejse fra Århus og kunne være en sådan dåbskirke.
Hertil kan føjes, at pilgrimsruten til Santiago de Compostela førte sydpå fra Viborg. Tulstrup Kirke har måske været en station på vejen til Le Puy en Velay, hvor man skulle besøge Mikaelskirken på toppen af en klippe, inden man drog videre til Santiago de Compostella. Figuren på sydportalens vestre karmsten har en vandringsstav og en rundpulet hat, der med lidt god vilje kunne være en pilgrimshat. Har kirken været viet til Mikael og er det en pilgrim vi ser på sydportalens karmsten, kan det også være en mulighed for, at kirken har været pilgrimskirke.
Dallerup Kirke
er en kirke i Dallerup Sogn i det tidligere Gjern Herred Skander-borg Amt; Indtil kommunalreformen 2007 lå den i Gjern Kommune, men er nu i Silkeborg Kommune.
Kirken er bygget i flere omgange. Den nuværende kirkes kor og skib er an-tagelig opført omkring år 1200, mens våbenhuset er fra sidste halvdel af 1700-tallet. Murene i kor og skib er bygget af fint tildannede granitkvadre, mens våbenhuset er bygget af røde sten. Tagene på kor og skib er af bly, mens våbenhuset har rødt tegltag.
Sorring Låddenhøj
På toppen af Sorring Låddenhøj ligger en gravhøj, bygget af græstørv. Til en stor høj skulle bruges græstørv fra et areal på op mod 7 ha. Man begravede både mænd, kvinder og børn i højene, men fortrinsvis medlemmer af en højtstående slægt. Med sig i døden fik de døde ofte smykker eller våben samt et lerkar med mad, så de kunne klare deres rejse til de dødes rige.
Det er et af Danmarks centrale opmå-lingspunkter (fikspunkter), og indgår i det såkaldte 1. grads opmålingsnet, som består af punkter med ca. 75 km indbyrdes afstand. Det befinder sig nøj-agtigt 148,539 meter over havet. Lod-denhøj blev fredet i 1937, men det for-hindrede dog ikke de tyske besættelsestropper under 2. Verdenskrig i at bygge en forsvarsstilling på højen. Sporene herfra ses ikke længere. Den høje mast er en telekommunikationsmast.
Frijsenborg Slot
Frijsenborg Slot ligger lidt øst for Hammel. Slottet har som følge af sin førhen så enorme udstrækning sat sit præg på Hammel og omegn. Det vidner mange bygninger, veje og anlæg i området om. Udover hovedgårdene og de tilhørende skovfoged- og skov-løbersteder findes der en lang række karakteristiske tjenesteboliger.
I den østre del af slottets dyrehave findes en stor gravhøj, hvor flere med-lemmer af Friisslægten er begravet, blandt andre greve Jens Christian Krag-Juel-Vind-Frijs. Slægtens tidligere ge-nerationer er bisat i Hammel Kirke, hvor du kan se ni sarkofager i grav-kapellet.
Frijsenborgs historie
I 1583 mageskiftede Kong Christian III hele landsbyen Jernit med adelsmanden Valdemar Parsberg. Hele landsbyen blev nedlagt dog undtaget én hovedgård, som fik navnet Jernit.
Parsberg døde imidlertid i 1607, og herefter skiftede Jernit ejer mange gange indtil skatmester Mogens Friis i 1665 overtog stedet som en slags ”plaster på såret” for de godser, han måtte afgive til svenskerne, da Dan-mark sluttede fred med dem efter krig-en i 1658-60.
Et af landets største grevskaber
Seks år senere, i 1671, fik Mogens Friis titlen greve, og grevskabet Frijsenborg var hermed en realitet. Det var i 1700-tallet ét af de største i Danmark og strakte sig over fire amter med et areal på 450 km2., og hvortil der hørte 42 kirker.
I 1849 overtog Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs godset. Han er nok den mest kend-te af alle slægtens grever, som har ejet Frijsenborg Gods. Han var en både klog og human godsejer, og under hans kyndige ledelse tog salget af bøndergårde - og dermed overgang-en til selveje - fart.
Engelsk livsstil på slottet
I årene 1860-67 byggede greve Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs det nuværende slot med hjælp fra den berømte arkitekt Meldal. Grevens søn, Mogens Christian Frijs, blev i 1880 kaldt hjem fra London af faderen. Med sig bragte han engelsk livsstil og pragt, som derefter kom til at præge Frij-senborg. Mange fyrster og andre vig-tige personer har besøgt slottet. Blandt andre digteren H.C. Andersen.
Første grevinde af Frijsenborg
Lensafløsningen i 1919 gjorde det muligt for en pige at arve godset, og arveretten til Frijsenborg overgik til grev-inde Inger Wedell. Hun blev senere gift med Julius Wedell til Wedellsborg på Fyn. På den måde er de to godser nu ejet af samme familie.
Den sidste lensgreve
I 1958 overtog sønnen, Tido Wedell, driften af Frijsenborg og Wedellsborg. Han giftede sig med baronesse Irene Raben-Levetzau fra Aalholm. I 1975, efter 17 års ægte-skab, fik lensgreveparret tvillingerne Bendt og Christiane. Tido Wedell døde i 1982, og sønnen Bendt arvede i en alder af syv år Frijsenborg og Wedellsborg. God-serne blev indtil 2002 administreret af lensgrevinde Irene Wedell i samarbejde med en bestyrelse. Herefter over-tog Bendt Wedell godserne. Lensgreve Bendt Wedell er den sidste i gene-rationen med titel af lensgreve. Lens-afløsningsloven af 1919 betød nemlig også, at titlen lensgreve bortfalder efter 3. generation.
Ny generation født
I 2005 kom den 13. generation på Frijsenborg til verden, da lensgreve Bendt Wedell og hustruen Pernille, blev forældre til sønnen Tido Wedell.
Sjelle Kirke
Kirken, der stammer fra 1200-tallet er mest kendt for sin runesten, ”Svend Feldings ligsten”, der efter at have ligget i kirkegulvet nu står i våb-enhuset.
Den har en ansigtsmaske foroven og teksten: Frøstn satte denne sten efter sin lagsmand Gyrd.
Stjær Kirke
Kirken er opført af granitkvadre i ro-mansk stil. Tårnet er fra slutningen af middelalderen og er opført af både kvadre og munkesten. Et nyere våb-enhus er nedrevet igen for at frilægge det flotte granitrelief omkring syd-døren, der er et af den jyske granits hovedværker.
Kilder:
Bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og Hammel Turistforening.
I er vores good-will ambassadører.
Igennem alle årene har vort mål jo væ-ret at samle ca. 100 klassiske motor-cykler til dette løb. Det er heldigvis og-så lykkedes og det ikke mindst takket være jeres trofaste engagement. Vi har derfor ikke brugt mange penge på at re-klamere for os selv – regner heller ikke med at gøre det fremover.
Nogle vil jo imidlertid altid være forhindret det ene eller andet år, en konfirmation der kommer på tværs etc. En vis fornyelse skal der derfor altid til, og den vil vi bede jer som vo-res good-will ambassadører om at være med til at skaffe. Med andre ord anbe-fale os til venner og bekendte, der kun-ne have lyst til at være med her ved løbet. Til næste år bliver det jo 15. gang, vi skal ud at køre, og da vil vi sætte alle sejl til for at skabe et ekstra flot løb, så det vil være et godt sted at starte for en ny deltager.
N.D.